hörmulegur
adj.
hann er hörmulegur, hún er hörmuleg, það er hörmulegt; hörmulegur - hörmulegri - hörmulegastur
|
|
udtale | | bøjning | | hörmu-legur | | forfærdelig, sørgelig, tragisk | | barnið ólst upp við hörmulegar aðstæður | |
| barnet voksede op under forfærdelige forhold |
| | hún fórst í hörmulegu slysi | |
| hun døde i en tragisk ulykke |
|
|